
Konkret klimahandling
Danmark skal lede vejen mod en bæredygtig omstilling af vores energi, transport, industri og økonomi – klima og natur skal gennemsyre al politik, med respekt for planetens grænser.
VORES VISION
- KLIMA OG NATURPOLITIK SKAL STÅ ØVERST. Klima- og naturpolitik bør gennemsyre al politik. For vi skal respektere planetens grænser.
- SOL, VIND OG GRØN TEKNOLOGI, DER VIRKER. Danmark har alle mulighederne for at blive et grønt foregangsland. Vi mangler kun at handle. Vi kan udfase olie og gas, elektrificere Danmark og sikre billig strøm og varme gennem grønne investeringer.
- 100% KLIMANEUTRALITET. Vi skal sætte en ambitiøs, grøn kurs for Danmark. Det kræver, at vi tør gå forrest for at skabe et reelt bæredygtigt samfund. Vi skal lade klimahandling trumfe fossile virksomheders væksteventyr.
KERNEFORSLAG
- Reelle løsninger, der virker nu: Vindmøller, solceller jordvarme (geotermi), og lagring. Det kan sammen give os et modstandsdygtigt og uafhængigt energisystem, der ikke kræver at vi importerer gas, olie og træ til afbrænding. Vi kan udfase olie og gas, elektrificere Danmark og sikre billig strøm og varme gennem grønne investeringer.
- En økonomi, der prioriterer trivsel over blind vækst: Det er helt sort, at vi tænker Danmark som en virksomhed, der skal vækste, fremfor som et samfund, der skal arbejde for liv, trivsel og natur. Vi har brug for et nyt formål for økonomien, som er at sikre gode liv for alle inden for planetens bæreevne.
- Omstillingen skal forankres lokalt: Nye energianlæg skal laves med borgerdeltagelse og samarbejde, så vi får både det demokratiske og økonomiske ejerskab forankret lokalt.
- En målsætning om klimaneutralitet i 2035: vi er det eneste parti, som vil overholde Paris-aftalen og gå forrest i en verden, hvor klimakrisen forværres mens grønne ambitioner forsvinder.
Vores valgprogram
Sundhed til alle
Sund mad, gode fællesskaber, adgang til hjælp, når livet gør ondt og tid til restitution, skal ikke være privilegier, men en mulighed for alle.
Billigst at være grøn
Vi vil indrette samfundet så det er billigste og nemmest for borgere, familier og virksomheder at vælge det grønne valg.
Bekæmp stressepidemien
Vi skal massivt styrke trivsel og sundhed samt forebygge stress i hverdagen.
Tid til børn
Vi vil give børn og forældre en tryg start med trivsel, stærke fællesskaber og voksne tæt på – og skabe reel fleksibilitet i småbørnslivet.
Rent drikkevand, bedre dyrevelfærd og mere natur
Vi vil omlægge landbruget til naturens præmisser, sikre rent drikkevand og styrke dyrevelfærden. Vores fødevareforsyning skal være i top med lækre, danske økologiske fødevarer i sæson.