Hvis du vil deltage fysisk i Vejle, skal du BÅDE tilmelde dig på siden her for at stemme under landsmødet OG købe en billet via linket HER.
Landsmødet 2026 bliver vores fælles startskud på næste fase for partiet.
Vi samles til en formel landsmødedel, hvor vi gør politisk status og evaluerer folketingsvalget.
Samtidig inviterer vi alle medlemmer til at deltage aktivt i at sætte retningen for vores parti. Gennem workshops, dialog og fælles refleksion arbejder vi både med, hvordan vi udvikler vores politik, og hvordan vores organisation skal se ud – med nye tilgange og perspektiver. Sammen indkredser vi retningen for de kommende år og bidrager til en bred og involverende udviklingsplan for hele partiet og omegn. Undervejs er der også plads til inspiration og input, der kan nære det fællesskab, der bærer os.
Igen i år samles vi i Spinderihallerne i Vejle – men denne gang tager vi stedet endnu mere i brug. Landsmødet bliver ikke kun et internt samlingspunkt, men også en platform for at åbne os udadtil. Derfor vil der sideløbende med hovedprogrammet være offentlige arrangementer, hvor vi inviterer flere ind i samtalen om fremtidens samfund.
Hold øje med siden her og Håndbogen HER, da vi løbende opdaterer frem mod landsmødet.
Husk både at købe billet via link HER og tilmelde dig her på siden.
Uanset om du deltager fysisk i Vejle eller følger med på livestream, skal du være tilmeldt digital afstemning her på AlleOs, hvis du ønsker at afgive din stemme under landsmødet. Vi stemmer udelukkende digitalt.
Klik på den grønne bjælke for at tilmelde dig digital afstemning. Hvis du kan se en rød bjælke, er du allerede tilmeldt. Klik på den røde bjælke, hvis du vil afmelde dig igen. Kan du hverken se en grøn eller rød bjælke, er du ikke logget ind på AlleOs. Kontakt os på medlem@alternativet.dk, hvis du er i tvivl eller oplever problemer.
Du skal have været medlem af Alternativet i minimum 90 dage op til Landsmødet for at være stemmeberettiget. AlleOs tillader at du tilmelder dig her på siden, selvom du er nyt medlem, men på afstemningsdagen vil der udelukkende blive sendt afstemning-link/sms til de tilmeldte medlemmer, der som minimum har være medlem de foregående 90 dage.