Vild mission:
Spøgelsesnet
Hvert år efterlades fiskenet i danske farvande. De bliver liggende i årtier og fanger både fisk, sæler og marsvin. Sammen med North Nature bjærger vi nu 5 kg tabte net per nyt medlem. Skal du med på rejsen?
Fang 5 kgindsamlet indtil videre
af 2.000 kg-målet
Hvad er spøgelsesnet?
I Danmark er vi stolte af havene, der omkranser os. Men der gemmer sig desværre en ubehagelig sandhed under overfladen. I dag driver der nemlig omkring 49.000 spøgelsesnet rundt i de danske farvande.
Spøgelsesnet er fiskenet fra f.eks. trawlfiskere, der efterlades uden at blive bjerget igen. Problemet er at nettene passivt fortsætter med at fange fisk og fortsætte i flere hundrede år før de nedbrydes til mikroplast.
Du har måske læst historien om kaskelothvalen, der strandede i Ålbæk. Ved obduktionen fandt man omkring 11 kilo fiskenet i hvalens hals, som forårsagede at hvalen ikke kunne spise og døde af sult.
Dette problem skal både løses politisk og så er det på tide at få samlet de 49.000 spøgelesnet ind. Politisk har Alternativet foreslået at fiskere fremover skal lave en mærkning af deres fiskenet, så de kan spores tilbage til den enkelte fisker. Men de 49.000 net samler ikke sig selv ind.
